To Show

Grandhood: 100% digital

64 views

Grandhood, der tilbyder fleksible, digitale pensionsløsninger, har nemlig hyret Plotworks til at idéudvikle og producere en række kampagnefilm til sociale medier. Undervejs i filmene toner enkle budskaber frem som 'Vær en sejere chef' og '100% digital'. Grandhood ønsker gennem kampagnen at øge kendskabsgraden i kernemålgruppen, som består af iværksættere og mindre virksomheder. 

“Plotworks har i flere år arbejdet med kunder i den finansielle sektor, så de klassiske måder at markedsføre sig på var velkendte for Plotworks. Men Grandhood ønskede at bryde med vanetænkningen i den finansielle sektor”, forklarer direktør i Plotworks Tim Resdal:

“- Det var en klar del af briefen fra Grandhood at vi skulle tænke anderledes. At de ville fremstilles som den frække, nye dreng i klassen.” 

Netop ønsket om at vække opsigt og adskille sig fra mængden fik Grandhood til at hyre Plotworks. CPO og medstifter i Grandhood, Jens Christensen Kam, begrunder, hvorfor valget faldt på Plotworks:

“- Det er en tillidssag at overlade sine pensionsmidler til en helt ny virksomhed på markedet. Derfor var det vigtigt for os at udvikle kampagnen sammen med et produktionsselskab, der kender vilkårene i den finansielle sektor, og som samtidig kan udvikle kampagner, der både teknisk og kreativt er på øverste hylde. Vi ønsker at differentiere os fra de eksisterende spillere på markedet og samtidig efterlade et indtryk af kvalitet og troværdighed, som skaber tryghed hos kunderne. Det har Plotworks været yderst kompetente til at få skabt med produktionerne.”  

Tim Resdal forklarer, at Plotworks dels har arbejdet med momentum fra filmens start, et hook som han kalder det, så målgruppen stopper op og ser med, og dels har tilført et visuelt, humoristisk og livsbekræftende univers, som skal give målgruppen lyst til at være en del af rejsen med Danmarks nye pensionsopsparingsløsning. 

“- Samtidig var det en del af planen at konceptet kunne rulles ud på flere medieplatforme”, fortæller Tim Resdal

“- Det var vigtigt for os at skabe en konceptuel holdbar idé, som ikke bare relaterer til Facebooks 1,7 sekunders attention span, giver brugeren lyst til at slå lyden til, men som endda kan benyttes som en content-driver på sociale medier efterfølgende, og med Grandhood har det været fantastisk at arbejde med en kunde, der turde. Nu bliver det spændende at se hvordan de performer henover de næste uger.”